KÆRLIGHED & HÅNDVÆRK
BY INVITATION ONLY er et grafisk designstudie, der elsker at fejre kærligheden ved at omsætte drømme til virkelighed på papir. Det lille papirværksted, der med den største omhu udvikler specialfremstillede invitationer og unikke papirsager til livets fineste øjeblikke, udmærker sig ved at kræse for samspillet mellem den nøje udvalgte typografi, materialernes luksuriøse overflader og det æstetiske farvevalg.
BY INVITATION ONLY tilbyder skræddersyede løsninger, hvor jeres individuelle ønsker bliver omdrejningspunktet for det endelige resultat. Det afspejler lige netop det, I drømmer om at gøre ekstraordinært til glæde for både jer og jeres gæster og sætter rammen for jeres fælles historie.
DESIGN
Alle ønsker og drømme er unikke og derfor starter designprocessen altid med, at vi i fællesskab får snakket os ind på det helt rigtige visuelle udtryk.
Udfra jeres personlige inputs starter skitseringen af første udkast og BY INVITATION ONLY modtager også her tekst og anden relevant information til at kunne udvikle de ønskede produkter. Herefter modtager jeg gerne jeres tilbagemeldinger på oplægget og processen fortsætter, indtil vi har designet helt på plads. I får jeres personlige invitationer til endelig godkendelse og herefter går produktionen i gang.
Idet hvert design er skræddersyet og tilpasset lige netop jer, foregår alle bestillinger via mail eller telefon. På den måde kan vi i fællesskab skabe de papirsager, der 100 procent lever op til jeres forventninger og de ønsker, I har for den visuelle stemning til den store dag.
Det tager typisk 3-8 uger fra start til endeligt produkt. Derfor er det altid en god ide at kontakte BY INVITATION ONLY i god tid, så vi kan få alle detaljerne på plads i tide.
Invitationer og “save the date” kort er det første indtryk jeres gæster får af festen og derfor er et personligt og kreativt design med til at indramme den stil og stemning, I ønsker for dagen. Desuden er det med til at understrege, hvem I er som par og derfor gør BY INTITATION sig enormt umage med at kræse for detaljerne, så samarbejdet afspejler jeres individuelle æstetik. Med bordkort, menukort og andre grafiske elementer, sikrer I en gennemført stil fra ende til anden.
Med min baggrund indenfor modedesign er jeg altid opdateret på de nyeste tendenser og kommer gerne med professionelle råd, der sikrer jer en gennemført moderne stil til den store dag. Jeg er også gerne behjælpelig med forfatning af tekst og indhold til tryksagerne, sådan at vi I fællesskab får lavet et visuelt udtryk, der matcher jeres drømme.
PRISER
Alle produkter fra BY INVITATION ONLY er unikke og lavet specielt til jer. Derfor er prisen også afhængig af lige netop jeres ønsker. Er I til skinnende foliepræg, silkebånd og blødt håndlavet bomuldspapir? Ønsker I et minimalistisk kort i al sin enkelthed med et personligt vokssegl? Måske går I med tanker om en invitation på akryl eller finér? Eller har I forelsket jer i letterpress og håndskrevet kalligrafi?
Send mig en mail med jeres tanker om festen og de visuelle ønsker, så skræddersyr jeg et uforpligtende tilbud til jer.
Priserne på invitationer starter ved 2.500 kr.
KONTAKT
Ønsker I et personligt og unikt design til jeres store dag? Så er det en god start at sende mig en uforpligtende mail med jeres tanker omkring det visuelle udtryk samt de ønskede elementer, I kunne tænke jer. Herefter skræddersyr jeg et tilbud til jer, som er tilpasset jeres behov og ønsker.
Jeg glæder mig til at høre fra jer ♡
Designer Mette Daring
info@mette-daring.dk
51 925 946